Autoriseret Psykolog

Leif Lindhart Nielsen 

Metode

Rådgivning og terapi foregår begge ved samtale. Rådgivning

anvendes ved relativt afgrænsede problemer og strækker sig

typisk over nogle få gange. Terapi retter sig mod dybere og

mere blivende forandringer i måden at tænke, føle og handle

på. Varigheden afhænger af problemernes karakter og omfang.
I det følgende beskrives hvordan jeg arbejder med terapi.
Formålet med at gå i terapi er kort sagt at få hjælp til at leve sit liv.

Det er krævende at gå i terapi. Det koster både energi og penge.

Derfor er det vigtigt at kende til præmisserne. Den måske væsentligste

præmis er, at det er relationen der behandler. Derfor er det så afgørende, at det vi populært kalder ”kemien” passer. Oplever du at vores ”kemi” ikke passer, bør du overveje hvorfor og eventuelt finde en anden terapeut. Livet er for kort til den forkerte terapeut. Hvis ikke jeg er, på en måde som er god for dig, og som giver dig grund til at nære tillid, så får du intet ud af terapien.

I min praksis er terapi et samspil mellem terapeuten og den hjælpsøgende, dvs. dig. Begge har vi, et selvstændigt ansvar for at få så meget ud af terapien som muligt. Den bedste motivation er dit ønske om forandring. Uden din vilje til bedring er min handlekraft som terapeut begrænset. Ret beset kan jeg ikke – og skal heller ikke – få dig til at forholde dig anderledes til dig selv eller andre, før du selv vil det. Du vil opleve at jeg stiller relevante krav til dig både under og mellem sessionerne.

Det er vigtigt at have kendskab til rammerne for terapien. Med rammerne menes kontrakten, den fysiske ramme, tiden, tavshedspligten og honoreringen. Kontrakten er en delvist i-tale-sat aftale om, at det er min opgave at psykologisere dig med respekt for, at det er dig som bestemmer, hvad der er godt for dig. Jeg kan hjælpe dig til en større indsigt, intellektuelt og følelsesmæssigt, - jeg kan konfrontere dig, når du flygter fra at se realiteterne i øjnene, men om du vil se, eller om du vil gøre noget, og i givet fald hvad du vil gøre, er din sag. Den fysiske ramme er terapirummet, hvori terapien udspiller sig. Her tilstræbes en uformel og afslappet atmosfære. Den tidsmæssige ramme består i at en session varer 50 minutter, og at den slutter præcis på minuttet, uanset hvor vi er i terapien. Min tavshedspligt som er helt essentiel bevirker at du trygt kan dele dine inderste tanker og behov. Det forhold at du betaler honorar for terapien, hjælper os begge med at fastholde at der er tale om en afgrænset professionel relation, hvor rollerne er tydeligt fordelt. Samlet bevirker rammerne at du har mulighed for at slippe kontrollen og dele dine behov og smerte uden frygt for afvisning og fordømmelse og uden frygt for sarkasme eller afstandtagen.

Når sessionen er slut ophører vores relation indtil næste session. Sagt med andre ord er vi ikke en del af hinandens liv uden for terapirummet.

Som psykolog og terapeut arbejder jeg eklektisk, hvilket i praksis vil sige at jeg låner og integrerer træk fra forskellige terapiformer. De metoder og interventioner jeg anvender begrundes primært i og konkret i dine behov. I løbet af en session vil du kunne opleve, at jeg går fra tolkning til spejling, til støtte, til konfrontation, til kognitive teknikker m.v. alt efter hvad der skal til. Som terapeut vil jeg gøre mit bedste for at respektere dine grænser og din selvstændighed og på en forstandig og sensitiv måde støtte din udvikling.

Valg af teori, terapiform og virkemidler afhænger af hvad klienten har behov for. I det følgende beskrives hvordan kognitiv terapi anvendes.

Kognitiv terapi er en korttidsbehandling. Almindeligvis vil klienten i løbet af 4-6 sessioner have erhvervet sig redskaber til at tackle sine vanskeligheder og selvstændigt kunne arbejde videre med dem. Efter 12-16 sessioner vil klienten typisk kunne mærke en markant forbedring.

Internationalt set anses kognitiv terapi som én af de mest effektive og veldokumenterede tilgange til behandling af flere forskellige psykiske lidelser og problemer, eksempelvis angst, moderat depression, stress og selvværds-problemer. Der forskes løbende i teknikker og metoder til forbedring og optimering af behandlingen.

I kognitiv terapi forstås tanker som antagelser, der kan udforskes, afprøves og ændres. Enhver begivenhed eller situation kan tolkes på flere måder, hvoraf nogen er væsentlige mere hensigtsmæssige end andre. Det er personens tanke, der skaber den følelsesmæssige reaktion på en given situation. Vi ser alle verden igennem ”briller”, der er et produkt af tidligere erfaringer. ”Brillerne” får os til at tolke situationen på en bestemt måde.

Det grundlæggende i den kognitive forståelse er, at personens individuelle fortolkning af en situation skaber bestemt adfærd, følelser og kropslige fornemmelser. Tanker, følelser, krop og adfærd interagerer med hinanden. Alle fire elementer påvirker hinanden og er i princippet lige vigtige. Når der alligevel tales om ”en kognitiv model” er det fordi det antages at personens fortolkning (betydningstillæggelse) er afgørende for, hvad der siden kommer til at ske.

Klient og terapeut arbejder sammen om at identificere og forstå problemerne med fokus på forbindelsen mellem tanker, følelser og adfærd. Tilgangen fokuserer som regel på vanskeligheder, der er til stede her og nu og er baseret på, at terapeuten og klienten udvikler en fælles opfattelse af klientens problemer.

Dette fører efterfølgende til identificeringen af personlige strategier og tids afgrænsede mål for terapien, som løbende evalueres. I kognitiv terapi arbejdes både med enkeltpersoner, familier og grupper. Tilgangen kan bruges til at hjælpe alle uanset evner, race, køn og seksuelle præferencer.

Der foregår uafbrudt automatiske tankeprocesser. Nogen af dem er vi beviste om, mens andre foregår uden at vi gør os det bevidst. Nogen af dem kan eksempelvis gøre os angste, deprimerede, jaloux, vrede eller få os til at føle os mindreværd og usikre. I terapien lærer og trænes klienten i at identificere uhensigtsmæssige automatiske tanker og får redskaber til at ændre dem. Terapien tager afsæt i aktuelle vedligeholdende tanke- og adfærdsprocesser.

Følgende er eksempler på hvordan tanke, følelse, krop og adfærd gensidigt påvirker hinanden.

En kvinde er alene hjemme, og hører en lyd. Hvis denne person tolker lyden som tegn på en indbrudstyv (tanke), bliver hun naturligvis bange (følelse), får hjertebanke (krop) og ringer måske til politiet (adfærd). Hvis hun derimod tænker: ”Der er nok bare min mand der kommer hjem (tanke) bliver hun måske glad (følelse), får energi og et sug i maven og løber ud mod døren (adfærd).

Et andet eksempel er en person der mister sin mor efter lang tids sygdom. Tabet er stort og konfrontationen med døden medfører at personen udvikler sygdomsangst. Han tolker f.eks. sin trykken i brystet som om der er noget galt med hjertet. Meget naturligt bliver han bange og udvikler fysiske angstsymptomer som hjertebanken, der igen forstærker angsten. Personen skynder sig til lægen for at få undersøgt symptomet, og forhåbentligt får afkræftet de frygtelige antagelser.